Håndter drikkepenge korrekt i QuickPOS

Drikkepenge har tidligere været kontanter man puttede i lommen. I dag kommer mange drikkepenge via en kortterminal. Læs denne guide til drikkepenge og få styr på at modtage, bogføre, overføre og registrere drikkepenge korrekt i QuickPOS

Drikkepenge er en af mange gråzoner i restaurationsbranchen, men kan i mange tilfælde være en god måde at belønne gode medarbejdere og fastholde dem. 

Skatteregler

Reglerne er temmelig komplicerede, men følger nogle grundregler:

  • Hvis kunden giver tjeneren pengene direkte, er det B-indkomst for tjeneren og denne skal selv selvangive dem.
  • Hvis kunden giver til en fælleskasse, er det B-indkomst for de tjenere der får fra fælleskassen forholdsmæssigt.
  • Hvis restaurantejeren står for indsamling (fx hvis det er via betalingskort), betragtes det som almindelig omsætning og skal bogføres som sådan.
  • Hvis restaurantejeren står for indsamling og udbetaler til medarbejderne, er det A-indkomst og skal angives som et normalt tillæg fra arbejdsgiveren.

Vedrørende en evt. fælleskasse er det meget vigtigt, at kunden er klar over dette. Enten mundtligt eller via et tydeligt opslag fra medarbejderne i restauranten. Det kan være en rigtig god ide at snakke med en revisor, hvis du er i tvivl for at undgå restskat og bøder.

Hvad gør du i praksis?

I QuickPOS bliver drikkepenge kun registreret, hvis de foregår via en integreret betalingsløsning, fx iZettle. Her vil de blive registreret på den tjener, der modtager betalingen og vil fremgå af dags- og månedsrapporten efterfølgende.

Det vil sige, at for kontanter og ikke-integrerede betalingstyper, skal man selv holde regnskab med drikkepengene.

 

Bogføringen af drikkepengene er i alle tilfælde manuel.

 

 

Er der noget, som du tænker, at vi mangler i denne guide til drikkepenge? så skriv meget gerne til os på support@quickorder.dk med dine spørgsmål så vi kan få dem tilføjet!

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt